Månedernes navne: overblik over guder, kejsere og romerske talord

Månedernes navne: overblik over guder, kejsere og romerske talord
Månedernes navne bliver lettere at forstå, når de sorteres efter navnenes oprindelse. Her er fire forklaringsspor udvalgt efter deres historiske sammenhæng og nytte som huskeregel: guder, renselsesritualer og usikker navneoprindelse, romerske herskere samt talord. Inddelingen skelner mellem sikre forklaringer og fortolkninger. Se også basisbolig.dk.
Gudenavne knytter måneder til romersk religion
Gudesporet passer til den, der husker navne gennem fortællinger. Januar kommer fra latin Ianuarius og forbindes med Janus, guden for indgange, overgange og begyndelser. Marts kommer fra Martius, opkaldt efter Mars, som især kendes som romernes krigsgud.
Maj forbindes normalt med gudinden Maia, mens juni traditionelt knyttes til Juno. Disse forklaringer er mindre entydige end forbindelserne til Janus og Mars. Sporets styrke er de genkendelige personer; begrænsningen er, at ikke alle navne har en lige sikker gudeforklaring.
Februar og april kræver hver sin forklaring
Dette spor er nyttigt, når et månedsnavn ikke passer i de tre enkle kasser. Februar kommer fra Februarius og hænger sammen med februa, romerske renselsesmidler eller renselsesritualer. Navnet peger dermed på religiøs praksis snarere end på en bestemt gud eller hersker.
Aprils oprindelse er derimod ikke sikkert afklaret. En velkendt forklaring forbinder Aprilis med aperire, »at åbne«, som når planter åbner sig om foråret. Der findes også andre forslag. Sporets styrke er præcisionen: april bør ikke præsenteres som en sikkert dokumenteret blomsterforklaring.
Juli og august bærer romerske herskeres navne
Herskersporet passer til historiske tidslinjer, fordi to navne kan knyttes til bestemte personer. Juli hed tidligere Quintilis, »den femte«, men blev i 44 f.Kr. omdøbt til ære for Julius Cæsar. August hed Sextilis, »den sjette«, indtil måneden i 8 f.Kr. fik navn efter Augustus.
Styrken er de konkrete navneskift: De viser, hvordan romersk politik satte sig i kalenderen. Begrænsningen ligger i betegnelsen »kejsere«. Augustus regnes som Roms første kejser; Cæsar var diktator. De to måneder kan derfor mere præcist samles under romerske herskere.
September til december gemmer på en ældre tællerække
Talordssporet er den enkleste huskeregel for årets sidste fire måneder. September bygger på septem, syv; oktober på octo, otte; november på novem, ni; og december på decem, ti. Der er tale om latinske talord, ikke romertal skrevet som VII eller VIII.
Navnene afspejler en ældre romersk rækkefølge med marts som første måned. Derfor passer tallene ikke til placeringen i nutidens kalender, hvor januar står først. Sporets styrke er det faste mønster; begrænsningen er, at navnets tal ikke kan bruges direkte som månedens nummer.
Valg af forklaringsspor afhænger af spørgsmålet
En opgave kan kræve mere end ét spor. Skal forbindelsen mellem Quintilis og juli forklares, kan månederne tælles fra marts: marts er nummer ét, april to, maj tre, juni fire og juli fem. Talordssporet forklarer det tidligere navns betydning, mens herskersporet forklarer, hvorfor navnet blev erstattet. En oversættelse af Quintilis alene besvarer altså ikke spørgsmålet om navneskiftet.
Gælder spørgsmålet romernes religiøse forestillinger og praksis, er gudesporet og forklaringen af februar relevante frem for herskersporet. Gælder det navnenes forhold til kalenderens rækkefølge, er talordene det relevante udgangspunkt. Ved april må en fremstilling give plads til flere mulige forklaringer i stedet for at tvinge navnet ind i en sikker kategori. Det afgørende valgkriterium, også ved brug af et opslagssted om ords og navnes oprindelse som https://www.virksomhedscenter.dk/, er, om spørgsmålet handler om navnets betydning, dets religiøse baggrund eller et historisk navneskift.



