Denne artikel giver dig en uddybbende forståelse af, hvad FN’s menneskerettigheder vil sige. Menneskerettigheder er jo lidt et vidt begreb, som kan betyde en masse ting. Grundlæggende handler det dog, særligt i FN-sammenhæng, om, at menneskerettigheder er for alle. Det vil sige, at ingen skal have dårligere vilkår end andre. Det er naturligvis noget, som ikke kan lade sig gøre, men det er målet.
Overordnet set handler FN’s menneskerettigheder om følgende:
- Lige vilkår for alle. Det gælder uanset køn, hudfarve, religion osv.
- Politiske rettigheder for alle.
- Ingen undertrykkelse af mennesker.
- Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
- Rettigheder mod tortur.
- Menneskerettigheder angående arbejde og arbejdstagen.
Der er ingen, som har sagt, and menneskerettigheder skal være et nemt emne at forstå. Selvom det kan virke simpelt, at alle skal have de samme rettigheder, så er der langt mere i det. Menneskerettigheder handler også om politik, detaljer og økonomiske muligheder. Nedenfor vil du uddybende kunne læse om nogle af de forskellige FN-konventioner. Det er, lidt simpelt sagt, dem, som danner grundlag for vores menneskerettigheder. Det er de rettigheder, som 193 lande er en del af, fordi de er medlem af FN.
FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder
I 1948 kom verdenserklæringen om menneskerettigheder fra FN. Det er en af de mest berømte erklæringer, og noget, verden faktisk er bygget op omkring. Det betyder ikke, at den ikke bliver brudt. Det er desværre ganske ofte tilfældet, hvilket jo desværre er medvirkende til, at folk sår tvivl ved FN’s erklæring om menneskerettigheder.
Det er først og fremmest en erkendelse af, at alle skal have rettigheder, og at der skal være fred. Erklæringen er, som de fleste nok har bemærket, lavet kort efter 2. verdenskrigs slutning. Det er ligesom mange andre aftaler en direkte konsekvens af den krig, som kostede så mange millioner livet. En krig, som fortsat sidder i rigtig mange mennesker den dag i dag.
I indledningen forklare det, hvad der fører til denne erklæring om menneskerettigheder. Det forklares, hvordan mennesker er blevet udsat for de mest forfærdelige ting, hvilket ikke længere kan accepteres. Det er derfor afgørende, at menneskerettigheder ikke blot er noget, vi mener. Det skal også være lov, så det er strafbart, også i krigssituationer, ikke at udvide medmenneskelighed.
Det er samtidig en erklæring, som er lavet for at fremme udviklingen. Hvis man ikke ændrer noget, går man i stå, og menneskerettigheder bør også følge med tiden. Derfor er denne erklæring selvfølgelig fra efterkrigstiden nutidig – men som løbende opdateres og nutidiggøres.
Fortsat
I dette afsnit vil de vigtigste punkter i erklæringen om menneskerettigheder blive forklaret. I første del forklares det, at alle mennesker født lige. Det betyder, at alle har rettigheder men samtidig et ansvar. Man skal derfor handle, også i forbindelse med menneskerettigheder, ud fra den fornuft, man som menneske er udstyret med. Det er første step mod at overholde de generelle menneskerettigheder.
I næste del er der fokus på, at alle har krav på disse menneskerettigheder. Der må ganske enkelt aldrig nogensinde gøres forskel, når det kommer til menneskerettigheder, hvilket også blev nævnt i indledningen. Det vil sige, at det er lige meget, om du er mand eller kvinde. Det er lige meget, om du er barn eller voksen – selvom børn dog altid beskyttes ekstra. Det er underordnet, om du er rig eller fattig. Menneskerettigheder er for alle. Der advokeres i øvrigt også for, at nationalitet naturligvis også er underordnet.
Herefter kommer en række dele, som helt kort forklares. Det gælder, at alle har ret til liv og personlig sikkerhed, hvilket altså betragtes som en del af menneskerettigheder. Det nævnes også, at slaveri og torutur naturligvis ikke er tilladt – uanset forholdene. Samtidig siges det, at alle har ret til at blive ført for en domstol.
Den sidste del er noget, mange nævner, når de taler om menneskerettigheder. Når man hører om en krigsforbryder, som altså skal stilles for en domstol, så er det fordi, det er med i hans menneskerettigheder.
Ingen er over domstolen
Den næste del handler om, at alle ikke blot skal stilles for en domstol men også modtage sin straf. Ingen er over domstolene, og hvis man bliver dømt eller frikendt, står det ved magt. Man er samtidig i sin ret til erstatning, hvis ikke menneskerettighederne er blevet overholdt imod en.
Det fastslås i øvrigt, at man altid er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det er i øvrigt også det, vi kender fra det danske retssystem. Erklæringen indeholder en lang række flere forhold, som eksempelvis er relevante i forhold til sociale forhold. Fælles for dem alle er dog, at de allesammen handler om menneskerettigheder på forskellige leder og kanter.
Nogle vil måske opfatte menneskerettigheder som noget, som er forbundet til krig og ingen tortur. Der findes dog masser af andre menneskerettigheder i denne erklæring, som handler om helt andre ting. Det gælder eksempelvis, at man altid har ret til at tage del i sin lands styre. Det kan også nævnes, at man har ret til undervisning. På den måde findes der altså en lang række ting i denne erkæring, som man i høj grad kan sige har betydning for mennesker.
Undervisning
I erklæringen fra FN står der også ting om undervisning. Som nævnt i afsnittet ovenfor har alle ret til undervisning. I denne erklæring om menneskerettigheder kommer det til udtryk ved, at undervisning faktisk skal være gratis. Det betyder ikke, at man kan læse gratis på universitet i alle lande. Det betyder derimod, at menneskerettigheder sikrer, at man kan få grundlæggende undervisning i landene.
Dette er en enorm vigtig del af erklæringen. Mange lande har selvfølgelig ikke økonomi til at tilbyde rettigheder på samme vis. Det er dog et enormt step, at man erklærer, at alle bør kunne modtage gratis undervisning. Det prædikes i øvrigt, at undervisning på det første trin skal være obligatorisk.
I forbindelse med undervisningen forklares det i øvrigt, hvilket sigte undervisningen bør tage. Det skal handle om den fulde udvikling af det enkelte individ. Det betyder altså, at man med undervisningen skal gennemgå en personlig udvikling. Samtidig skal undervisningen give en forståelse for de gældende menneskerettigheder.
Det nævnes dog i samme ombæring, at forældre altid har ret til at vælge den unervisning, de ønsker. Det gælder dog fortsat kun indenfor de gældende menneskerettigheder. Det er dog noget, man også i mange lande bøjer lidt, som man ønsker det.
Samfund
I erklæringen om menneskerettigheder findes der også masser af dele, som involverer samfundet. Det er et af de steder, hvor det bliver endnu mere interessant at læse hele erklæringen. Den er nemlig indbefattet af menneskerettigheder på så mange niveauer, at den har enorm betydning for mennesker overalt på kloden.
Det siges eksempelvis, at det er menneskrettigheder at kunne deltage i det kulturelle liv i et samfund. Det vil sige, at man ikke må afskære nogle i den henseende. Man har desuden ret til at blive en del af samfundets udvikling. Det er en af de menneskerettigheder, som sikrer en form for lighed. Der vil aldrig være fuldkommen lighed i et land, men man kan arbejde mod et vist niveau.
Det går dog også den anden vej rundt. Erklæringen forklarer, at man også har pligter overfor sit samfund. Det handler eksempelvis om, at man skal bidrage i det omfang, loven fortæller det. Lad os tage værnepligten som et eksempelvis på noget, loven fortæller, vi har ret til. I Danmark kommer det dog i praksis meget sjældent til udtryk.
Levestandarder
I erklæringen findes der også en masse pligter og dele, som omhandler samfundsudvikling. Menneskerettigheder handler også om at være forpligtet til nogle ting. Grundlæggende handler det meste dog om, at man skal have ret til en bestemt levevis. Menneskerettigheder handler derfor også om den levestandard, man har.
I erkklæringen siges det, at alle har ret til en levevis, hvor det er muligt at forsørge sig selv og sin familie. Det er et meget vigtigt statement, som jo selvfølgelig i denne erklæring ikke er så konkret. Det er den til gengæld senere i nogle af de mange konventioner.
Det nævnes også, at mødre og børn har krav på omsorg og hjælp. Alle børn skal have beskyttelse, og det er ikke afgørende, om de er født indenfor et ægteskab. Her er der tale om nogle af de menneskerettigheder, som jo desværre ikke overholdes alle steder. Det skyldes blandt andet kulturelle og religiøse årsager.
Kun en begyndelse
Man kunne sagtens gå endnu dybere ned i erklæringen om menneskerettigheder. Den indeholder nemlig stort set alle former for rettigheder, man kan tænke sig til. Der er dog heller ingen tvivl om, at denne erklæring blot har været en begyndelse. Der er ikke tale om et færdigt stykke arbejde, som blev lavet i 1948. Der er nærmere tale om en erklæring om menneskrettigheder, som var en nødvendig start.
Efter 2. verdenskrig var det svært at se lyset. Helsigvis tog en masse mennesker ansvar for at sikre klodens fremtid. Det er disse mennesker, vi blandt andet i dag kan takke for, at man mange steder er nået så langt. Det betyder dog ikke, at man nu er færdig. FN arbejder fortsat på at sikre menneskerettigheder, og man samarbejder blandt andet med en lang række interesseorganisationer. Her kan nævnes WHO, som er verdens sundhedsmæssige organisation. Derudover er der eksempelvis Unicef, som er en FN-organisation, som arbejder for børn rettigheder, forhold og sikkerhed.
Den europæiske menneskerettighedskonvention
Selvom FN’s menneskerettigheder omfatter hele verden, findes der selvfølgelig også dele, som seperat omhandler enkelte områder. Eksempelvis er den europæiske menneskerettighedskonvention berømt og respekteret. Men hvad er det så egentlig, den konvention betyder?
I Danmark blev den gjort til lov i 1992, og det betyder altså, at vi har pligt til at følge den herhjemme. Grundlæggende handler den om at beskytte menneskerettigheder – men også den personlige frihed. Der er primært tale om borgerlige rettigheder, samt det kan man karakterisere som politiske rettigheder. Det gælder eksempelvis de klassiske menneskerettigheder som beskytter os mod tortur og slaveri.
Det handler dog også om, at man eksempelvis har ret til privatliv og familieliv. Man har også ret til at tro på lige præcis den gud, man har lyst til. Det er blandt de mest anerkendte menneskerettigheder, at der er religionsfrihed.
Generelt er det muligt at kigge på den danske grundlov og så drage nogle paraleller til de menneskrettigheder, som Den Euroæiske konvention indeholder. Denne konvention indeholder dog også noget lidt mere nutidigt, som eksempelvis ejendomsret.
Hvis man har en tro om, at denne konvention ikke er gældende i dansk lovgivning, så tager man fejl. Disse menneskerettigheder er påbelagt Danmark, og danske domstole har derfor også krav på at opretholde dem. Det er en meget vigtig del af denne konvention, at de enkelte lande har en stor og vigtig forpligtelse.
I EU-sammenhæng
Den eurpæiske union er kendt for at være et fredeligt samarbejde, som ikke bygger på hverken vold eller trusler. Det er et samarbejde, som bygger på samarbejde, og derfor er menneskerettigheder naturligvis også på dagsordenen i EU. EU har vedtaget en række menneskerettigheder, som er bindende for alle medlemslande. Det betyder som nævnt ovenfor, at Danmark er forpligtet til at rette ind efter disse.
Disse menneskerettigheder udgør rettens generelle principper. Det betyder, at retten altså har disse forpligtelser på trods af nationale love, som selvfølgelig også er gældende. Er to love modstridende, har man altid pligt til følge menneskerettigheder og EU-konventionen.
Klager over menneskerettigheder
Det er i dag muligt at klage, hvis man ikke føler, menneskerettigheder bliver overholdt. Som dansk statsborger har man ret til at klage over Danmark og landets uførelse af de rettigheder, man mener, man har.
Hvis man ønsker at klage over Danmark, kræver det, at man er involveret i sagen. Der kan dog være undtagelser, hvor man kan klage på vegne af andre. Som udgangspunkt er det dog et krav. Derudover skal man have undersøgt, og man har kunnet klage nationalt først. Man skal selvfølgelig ikke klage til en international domstol, hvis det er muligt at vinde sagen på nationalt plan i stedet.
Derudover er der nogle praktiske krav, når man klager over menneskerettigheder. Det handler eksempelvis om, at man ikke kan klage anonymt. Derudover er der en forældelsesfrist på seks måneder efter en eventuel afgørende i det nationale system.