Det er vigtigt at kende de officielle flagdage i Danmark. Samtidig er det også vigtigt at vide, hvorfor vi egentlig flager. Denne artikel giver dig først et kort overblik. Herefter kan du læse lidt mere uddybende om nogle af de forskellige flagdage, vi har. Der vil primært blive skrevet uddybende om de flagdage, som måske ikke giver sig selv for alle.
Først lige et overblik, så du kender de forskellige flagdage:
- Nytårsdag
- Kronprinsessens fødselsdag
- Prinsesse Maries fødseldag
- Langfredag
- Påskedag
- 9. april
- Dronningens fødselsdag
- 5. maj (eller 4. maj)
- Kristi Himmelfartsdag
- Pinsedag
- Kronprinsens fødselsdag
- Grundlovsdag
- Prins Joachims fødselsdag
- Prins Henriks fødselsdag
- Valdemarsdag og genforeningsdag
- Grøndlands nationaldag
- Fæøernes nationale festdag
- Danmarks udsendte
- Juledag
Nytårsdag
Det giver måske lidt sig selv, at nytårsdag er en af vores flagdage. Men det er dog alligevel en af dem, som måske bør nævnes til at starte med. Når nytårsdag er en af vores officielle flagdage, så er det, fordi der faktisk er noget at fejre. Et helt nyt år er startet, og det giver muligheder. Det er en af de flagdage, som giver mulighed for at kigge tilbage. Man kan se tilbage på, hvad man har opnået. Man kan kigge på, hvad der gik galt.
Men det er også en af de få flagdage, hvor man kan kigge frem. Man kan fokusere på, hvad der skal gøres bedre. Man kan måske sætte mål frem mod nogle af de andre flagdage, som kommer. Nytårsdag er, på trods af mange med tømmermænd, en rigtig særlig dag. Det er en dag, vi skal værne om, for den kan betyde lige det, den skal. Det gælder i øvrigt også med mange andre af vores officielle flagdage.
Besættelsen
Når man taler om besættelsen, nærmere betegnet som den 9. april, så er det en af de mest emotionelle flagdage, vi har. D. 9. april er virkelig en følelsesladet dag for mange - selv dem, som ikke var der 9 1939, da tyskerne kom. Det er meget naturligt en af de flagdage, som sidder i os. Derfor flager i også på halv denne dag.
Der er ikke tale om en festdag, som med mange andre flagdage. Der er tale om en af de mørkeste dage i Danmarks historie. Det er også grunden til, at dette ikke er en af de flagdage, som er forbundet med noget postitivt. Det er ofte en dag, hvor folk er lidt mere stille, og snakken en kende mere seriøs og alvorlig i tonen.
For de lidt yngre betyder disse flagdage ikke altid så meget. Det er dog vigtigt, at også de har en forståelse for fortiden og historien. D. 9. april er en dag, man kan kende til i Danmark. Det er en dag, som har haft en enorm betydning for vores historie. Derfor er det også en af de flagdage, som mange mener, vi skal holde fast i. Det gælder også, selvom der måske er andre flagdage, som er mere relevant nu og her.
Befrielsen
Heldigvis var der også lyspunkter, da krigen endelig sluttede herhjemme. D. 5. maj er i Danmark kendt som en festdag og derfor også en af de absolut mest positive flagdage, vi har. Det er dog også en af de flagdage, hvor der er lidt forvirring og datoen. Nogle mener nemlig, at der skal flages d. 4. maj om aftenen.
Det giver da også god mening, hvis man kigger på historien. Meldingen om tyskernes overgivelse kom nemlig d. 4. maj om aftenen. Derfor mener mange, at begge dage er flagdage i Danmark. D. 4. maj er også den dag, hvor mange i Danmark sætter lys i vinduerne om aftenen. Det gør vi for at mindes de faldne, men også for at symbolisere, at man nu igen måtte vise lys i vinduerne. Der er tale om en meget stor og vigtig dag i Danmarks historie. Derfor er det også helt på sin plads, at det er en af vores vigtigste flagdage.
Fødselsdagene
Nogle vil mene, at der er lidt mange fødselsdage at flage for. Det er ikke desto mindre sådan, vi går i Danmark. Det betyder, at alle vores højeststående medlemmer af kongefamilie har deres flagdage. Det gælder dronningens fødselsdag, ligesom det gælder hendes sønner, deres koner samt dronningens nu afdøde mand, Prinsgemalen Henrik.
Fødselsdagene er omdiskuterede, for de ikke-royale mener måske ikke, at det er på sin plads. Det er dog langt fra noget, som skader nogle. Flagene er stort set det eneste, man mærker af forskel på disse flagdage. Derfor kan man også argumentere for, at det jo faktisk er ganske harmløst, når det kommer til stykket.
Grundlovsdag
Her er der tale om en af de meget vigtige flagdage. Grundlovsdag er en enormt stolt af efter danske forhold, og den stammer helt tilbage fra 1848. Det er en af de flagdage, som ikke ret mange er uneige i. Det er en festlig dag, hvor vi dog ikke opfører os helt som eksempelvis nordmændene eller svenskerne. I vores nabolande fejrer de nationaldagen, som om det var den sidste.
I Danmark er det mere en af de hyggelige flagdage, hvor mange vel egentlig bare holder fri. Uanset, så er det måske vigtigt, at der er en grund til, at vi faktisk har dette som en af vores flagdage. Det er nemlig grundlaget for hele det samfund, vi har opbygget i Danmark.
De kristne helligdage
Der findes naturligvis også en række kristne helligdage i Danmark. Det er påskedage, pinse og juledag. Nogle vil holde fast i, at det er forkert, at vi fejrer kristendommen. Danmark er dog ikke desto mindre fortsat et kristent land, og derfor er disse dage også blandt vores flagdage.
Selvom man ikke er religiøs, kan disse dage dog sagtens være forbundet med noget positivt og rart. Det er nogle dage, hvor vi samles med familier og venner. Disse flagdage er med til at bringe os sammen, og de giver højdepunkter for rigtig mange. Det gælder faktisk både, når man taler om flagdage i Påsken og omkring juletid. Julen er naturligvis noget specielt for mange, men faktisk er flaget sjældent så meget i fokus. Det ændrer dog ikke på, at 1. juledag, d. 25. december, er blanft vores flagdage herhjemme.
